Er du vores nye CNC Hero eller IronMan? Søg læreplads og bliv lærling hos JEROS!

Har du lyst til at producere maskiner, der kommer ud til hele verden? Ud til virksomheder som McDonald’s, Burger King, KFC, PepsiCo, Arla, Orkla og Kims Chips? Så er det NU, du skal søge læreplads og blive en del af Team JEROS i Ringe.

Hos JEROS er vi vilde med CNC Heros og Ironmen. Faktisk så vilde, at vi er kåret som Årets Praktikplads 2019. Men hvad får vores lærlinge ud af det? Det får du mere at vide om herunder.

Det får du, når du står i lære hos JEROS:

  1. Mentorer og personlige uddannelsesforløb
    Hos JEROS er vores uddannelser lidt utraditionelle. Og det er de, fordi vi tilfører skolens uddannelsesforløb mere praktisk erfaring og kvalitet, så din uddannelse bliver langt mere helstøbt.

    Ud over det, du skal lære på skolen, bliver du klædt bedre på via en mentorordning, hvor du arbejder tæt sammen med en række ansvarlige svende, så du kommer bedst muligt rundt om uddannelsen. Og er du målrettet og motiveret, har du mulighed for at få tilrettelagt et uddannelsesforløb, så det passer præcist til dig og dét, du eventuelt gerne vil lære mere af.

  2. Lær mere - Tjen mere!
    Hos JEROS får du ekstra faglig tyngde. Du bliver mere værd, når du er færdiguddannet! Og det gør du, fordi kvaliteten af din uddannelse er unik. For os er det nemlig vigtigt, at du får et godt indblik i hele vores produktion. Både af industriopvaskemaskiner, kassevaskere og pladerensere. Du får derfor et kig ind i alle vores afdelinger, hvor du sammen med en svend prøver kræfter med alt fra udvikling og IT til tegningsmateriale og udvikling af værktøjer til vores egen produktion.

  3. Du bliver set og hørt!
    Som en del af Team JEROS bliver du involveret i hverdagen. Du får konkrete opgaver, vi har brug for at få løst, og du kommer derfor til at stå på mål for dit arbejde – naturligvis med rådgivning fra din mentor i det omfang, du har brug for. Samtidigt er du med i den direkte dialog med vores kunder.

    På jobmesser og til uddannelsesdage er det dit ansigt og din stemme, der repræsenterer JEROS. Det er dig, der bliver lyttet til. Og når det kommer til at arrangere sociale arrangementer, vejer din stemme lige så tungt som alle andres.

  4. Lærlinge-bonus
    Uanset om du står i lære som Industritekniker eller Rustfast klejnsmed, har du mulighed for at få lidt ekstra i timen under din uddannelse, når du lever op til vores krav og forventninger. Din bonus stiger afhængigt af, hvor langt du er i uddannelsen. Og så gælder bonussen også, når du er på skoleophold.

 

Og så får du også:

  • Et godt socialt arbejdsmiljø og et godt sammenhold
  • Mulighed for madordning hver mandag og torsdag
  • Frugtordning
  • Morgenbrød om fredagen
  • Altid kolde drikkevarer og kaffe
  • Mulighed for massage og fysioterapi
  • Mulighed for videreuddannelse
  • God pensionsordning
  • Sundforsikring
  • Fordelagtig fleks-ordning, fordi dit privatliv og arbejdsliv skal hænge fornuftigt sammen.

 

JEROS er slet ikke langt væk! Så hurtigt kommer du til Ringe fra Svendborg og Odense!

  • I tog fra Odense station er du i Ringe på 25 minutter.
  • I tog fra Svendborg station er du i Ringe på 30 minutter.
  • Og er du i bil, løber motorvejen lige forbi … 

 

Klikker du her, kan du læse mere om, hvordan du får betalt din transport under skoleophold og om dine muligheder for at få tilskud til din transport til og fra arbejde.

Har du mod på at blive vores nye helt?
Så skriv en ansøgning med relevante bilag og send den til:

JEROS A/S
Nyborgvej 8, 5750 Ringe
Att. HR-ansvarlig Anja Enghuus

Du kan også sende din ansøgning direkte til vores mail på ae@jeros.com
Vi glæder os til at høre fra dig!

Mød vores helte!
Har du lyst til at høre, hvad vores nuværende lærlinge synes om at være en del af Team JEROS, klikker du på deres billede herunder:

Anders

Anders Johansen

Kristian

Kristian Steen Knudsen

20180822 111844 CROP

  Tinna Riis Nielsen

Victor

Victor Storm Mortensen

Dennisborst

 Dennis Borst

Kasper Kvadratisk

Kasper Bekker