JEROS nomineret til DI PRISEN 2018

Filmen er produceret af Dansk Industri som optakt til DI Topmødet 2018, hvor DI PRISEN 2018 uddeles. En pris, vi hos JEROS er stolte over at være nomineret til.

- I mere end 50 år har vi produceret industriopvaskemaskiner, kassevaskere og pladerensere til såvel danske som udenlandske virksomheder – og vi har mange forskellige kunder i vores portfolio, som blandt andet tæller virksomheder som McDonald’s, PepsiCo, Arla, Orkla, Kims Chips samt en række bagere rundt om i landet, fortæller vores COO, Brian Jørgensen.


13 gange så mange lærlinge, som vores elevpoint foreskriver

- Hos JEROS er vi normeret til at uddanne 0,67 lærlinge i forhold til antallet af faglærte. Men for at fremme uddannelsen af faglærte medarbejdere prioriterer vi kontinuerligt at have 9 lærlinge i lære som industriteknikere, rustfast klejnsmede og lager- og logistikmedarbejdere. Her i 2018 har vi 2 kvinder og 7 unge mænd under uddannelse.

Derudover har vi også et rigtig godt samarbejde med det lokale erhvervscollege og med SDU, hvorigennem vi tilbyder studerende en række forskellige praktikpladser. Årligt har vi 2 til 4 praktikanter fra Erhvervsakademiet Lillebælt og Syddansk Universitet, som skriver deres hovedopgaver i samarbejde med JEROS.

Manglen på faglært arbejdskraft bliver en samfundsmæssig udfordring
- Vi prioriterer at uddanne lærlinge og samarbejde med studerende fra de videregående uddannelser, fordi vi ønsker at være med til at gøre en positiv forskel både for lokalsamfundet og for samfundet generelt.

Her i virksomheden har vi haft stor fokus på uddannelse i mange år, men har skærpet dette, fordi vi allerede nu ser og mærker at manglen på faglært arbejdskraft kommer til at blive en samfundsmæssig udfordring. Netop derfor er det vigtigt for os, at vi går ud og fortælle den gode historie om, hvad det vil sige at være i lære i en virksomhed som vores. Og hvad vores lærlinge kan bruge en erhvervsuddannelse til fremadrettet.

For at præge andre virksomheder til selv at uddanne flere lærlinge, bruger vi imidlertid også vores lærlinge som positive forbilleder på, at det ikke nødvendigvis er tungt og besværligt at have lærlinge i lære. Det er der desværre stadig mange, der tror. Her hos JEROS har vi nogle rigtigt dygtige lærlinge. De er utroligt selvkørende og formår virkelig at gribe og efterleve vores filosofi om, at hvis du giver noget af dig selv, får du også noget igen.

Det er den tilgang til arbejdslivet, vi gør rigtig meget for at indkode i alle lærlinge og studerende i løbet af deres tid her i virksomheden, slutter en veloplagt Driftsdirektør.